Du er god nok

Jeg elsker at tale med mine veninder. Både om de gode ting i livet, men er faktisk også begyndt at prioritere at få spurgt om de ting der kan være svære at tale om. Da jeg var yngre var det nemmest blot at spørge ind til, og ikke mindst dele ud af de sjove ting, byture, de gode dates, shopping og dejlige rejser. Men nu betyder det alverden for mig at jeg kan tale med mine veninder om de dybe ting. De ting der gør ondt, de ting der kan ødelægge alt og som kan gnave én op indefra.

De bedste samtaler er, hvor jeg kan mærke at jeg selv har rykket mig, enten mod et bedre humør eller er nået en nærmere erkendelse mod, hvad jeg skal gøre eller hvordan jeg skal forholde mig til en eventuel situation. Endnu bedre, hvis jeg kan høre/mærke på min veninde, at vores samtale har hjulpet på den ene eller anden måde. Det er fantastisk og jeg føler mig meget tætte på de veninder jeg har det sådan med!

Vores samtaler går ofte ud på at vi af den ene eller anden grund påtager os ansvaret for at der kan være problemer i vores relationer. Selvfølgelig har vi også part i de problemer, der eventuelt kan opstå i vores kæreste-, familie- og venneforhold, men jeg synes oftest jeg hører at mine veninder (og jeg selv) påtager os ansvaret for det hele. Som om vi kan holde til at bære det på vores skuldre!? Nogle gange er det jo også bare en følelse vi går med, intet andet end en følelse. Og det er vigtigt at vi lader være med at give os selv de følelser og dermed slå os selv oveni hovedet af ting vi ikke bør stå alene med at ændre.

Mine veninder og jeg har ofte talt om at vi selvfølgelig skal lytte til vores følelser – naturligvis, men vi skal også blive bedre til at slå vores bekymringer væk. For vi bekymrer os virkelig ofte unødvendigt, det er vist kun ca 10% af alle de mange bekymringer vi har, der bliver til noget. Vi gør alt hvad vi kan, vi er gode nok og vi kan ikke tage ansvar for andres opførsel end vores egen. Det skal vi ikke, men derimod koncentrere os om os selv og huske på at vi skal have det godt.