Ja helt ærligt..

LEGO House i Billund

REKLAME

I lørdags var vi blevet inviteret ned i det helt nye LEGO House i Billund, der åbner den 28. september 2017. Vi skulle teste husets faciliteter og personalet spurgte ind til, hvilke mangler vi eventuelt synes huset har og hvor vi synes der kunne laves forbedringer. Jeg havde helt ærligt intet at sætte en finger på og jeg håber allerede nu, at vi snart skal derned igen. Vi nåede slet ikke alt det vi gerne ville og jeg vil gerne prøve de ting vi nåede endnu flere gange.

Da vi havde fået vores seje armbånd på og kom hen til foden af det +15 meter enormt store træ, der er i midten af LEGO House blev vi mødt af den sødeste unge mand der tryllebandt pigerne forbi de festaberne i træet, forbi de tre meget store dinosauruser og ned til det overvældende gigantiske springvand, lavet af 2,2 mio legoklodser.

img_8435

img_8439

img_8447

LEGO House består af intet mindre end 21 LEGO klodser stablet ovenpå hinanden. Man fornemmer dette, når man bevæger sig rundt indenfor i den meget smukke og unikke bygning. Udenfor er ni flotte terrasser, som alle har en kreativ legeplads. Disse legepladser er alle inddelt i forskellige oplevelsestemaer, hvor der kan brændes store mængder krudt af. Legepladserne er til børn i alle aldersgrupper og der er fri entre til alle legepladserne. Dele af LEGO House kræver billet, men der er også rigtig meget at se og opleve uden.

img_8455

img_8458

 

LEGO House er indrettet med fokus på at børnenes fem kompetencer aktiveres gennem leg og de har derfor inddelt huset i forskelligezoner. Rød Zone er kreativiteten, Grøn Zone er den sociale leg, Gul Zone er følelserne og Blå Zone er den kognitive evne. Alle områder udendørs er skabt til det fysiske og her er masser af plads til at få brugt noget energi. I alle de farverige zoner er der virkelig mange forskellige fede, lærerige, sjove og udfordrende aktiviteter, der bare venter på at blive udforsket gennem leg.

Prøv blandt andet at designe din helt egen unikke fisk og gør den levende i det store akvarie. Både pigerne, Martin og jeg stod længe og lavede vores egne små krationer af fisk og andre havdyr. Det var virkelig sjovt og jeg synes det var meget interessant at se, hvor hurtigt børnene gennemskuer teknologien. Meget hurtigere end jeg. LEGO House er indrettet i børnehøjde og børn (+voksne!!) elsker det.

img_8464

img_8466

Til frokost gik vi ned i Mini Chef og bestilte frokost på det mest vanvittige måde jeg nogensinde har prøvet. Vi skulle bygge vores egen menu af LEGO klodser, hvor hver enkelt ting i menukortet havde sin egen form+farve i en LEGO klods. Maden blev bestilt på skærme der stod ved hvert bord og vi fik, i en video, besked om at vores mad var på vej. Vores fire madkasser med grønt låg, som i videoen, kom stille og roligt kørende på båndet og kunne afhentes hos de to skønne robotter. Sikke en oplevelse for pigerne!

img_8502

img_8504

Hele LEGO House er propfyldt med glade, hjælpsomme og meget søde mennesker der hele tiden er på spring for at give børnene et godt grin, en hjælpende hånd eller bare at lytte til alle børnenes historier om alt det de oplever i LEGO House. Vi havde slet ikke nok tid dernede og jeg glæder mig allerede til at vi forhåbentlig snart skal afsted igen.

img_9636

img_8513

img_8510

img_6049

Vi prøvede at være filminstruktører på vores egen StopMotion film i Story Lab, vi fik som robotkommandør befriet mammutter og minifigurer  i Robo Lab. Vi fik udfordret vores kreativitet i alle zonerne og det er virkelig kun fantasien der sætter begrænsninger for dig i LEGO House. Hvornår har du sidst leget med 25 millioner LEGO klodser? Kornelia byggede husets mindste giraf og døbte den Bubu. Personalet i zonen greb hendes idé og synes det var super kreativt at hun kunne bygge så lille en figur med kun ti klodser, hvor det samtidig var meget tydeligt at hun havde bygget en giraf. Jeg elsker LEGO House.

De åbner dørene den 28. september, skynd dig at booke en billet. Jeg tør godt love dig at det bliver en vild oplevelse!

img_8558

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Ja helt ærligt..