Jeg er stille

Der har nærmest aldrig været så stille her på bloggen som der er for tiden. Larmende stille for mig. Jeg skriver endnu. Hurtige kladder af både lange og korte indlæg, noter om ting jeg gerne vil skrive om, brainstormer, sorterer og alt derimellem. Alt arbejdet egentlig, men får intet udgivet.

Ironisk nok går jeg hjemme og har for første gang længe haft reel tid til bloggen. Jeg har bare meget om ørerne og bruger måske mest bare min computertid på at planlægge ting og skrive for mig selv. Skuffeskriv der nok aldrig bliver smidt online. Ikke af nogen speciel årsag.

Faktum er nok også at jeg faktisk ikke sidder særlig meget med hverken min computer eller telefon for tiden. I hvert fald ikke i forhold til, hvad jeg plejer. Jeg er ikke så aktiv på hverken de sociale medier, mail eller sms/samtaler. Jeg har taget en pause. Ikke fordi jeg ikke har noget på hjerte, men fordi jeg har ville prioritere. Tid med pigerne der har haft korte dage i institution, givet Kornelia ekstra legeaftaler, hygget med min familie, haft pigerne med i køkkenet for at bage (hvem skulle have troet det?!), har siddet (deltagende) og tegnet med pigerne, gået tidligere i seng end jeg plejer, set tv om aftenen og har bare været her. Til stede. Lige her i min firkløver! Det kan virkelig noget.

De tætte veninder og vist også min familie har reageret på mit fravær udenfor min base, men jeg har valgt det. Eller nærmere fravalgt det. Fordi jeg kan og fordi det er vigtigt for mig. Det betyder bestemt ikke at jeg ikke vender tilbage til mit gamle aktivitetsniveau her og på de sociale medier, men for nu er jeg lige her og deler de ting jeg får trykket udgiv på. Tak fordi I læser med – det betyder rigtig meget for mig!