Nu gør jeg det sgu..

Jeg har længe gerne ville skrive herinde, men har samtidig også været meget i tvivl om, hvad bloggens fremtid skulle være. Bloggen har 10-års fødselsdag i år og dét i sig selv synes jeg er helt vanvittigt for der er sket så ekstremt meget i mit liv de sidste ti år. Jeg har i mange år lukket jer ind i mit liv og det har føltes meget naturligt for mig at dele og lave indhold til bloggen fra vores hverdag og ferier. Indtil det pludselig ikke føltes godt. Og det skyldtes ikke bloggen eller læserne, men mig. Jeg var i tvivl om jeg skulle slå op med bloggen. Altså lukke ned og sige tak for nu, men så har der alligevel været en del i mig der nok godt vidste at det ikke endegyldigt ville være slut, men nok mere bare en pause.

Det er min plan at bloggen fremadrettet skal bruges af mig som et sted, hvor jeg kan dele mine tanker mere end jeg har gjort tidligere. Bloggen bliver måske en lille smule melankolsk, men det er også en side af mit liv som jeg ikke tidligere har delt herinde. Jeg har simpelthen ikke haft lyst, men efter jeg det sidste års tid primært har læst blogs/artikler og hørt lydbøger og podcasts, hvor der er fokus på det mere private og de ting der kan gøre ondt, så har jeg besluttet at jeg vil åbne op. Udover mine vanlige indlæg og delinger, så vil jeg åbne op for melankolien, de mørke sider og alt det jeg også kan tumle med i hverdagen.