Kirsten Birgit byder velkommen på bedste vis

Loppemarked i Hals

Hver onsdag i sommerferien er der loppemarked i Hals og en masse hyggelige arrangementer på havnen med livemusik, massevis af hygge, aktiviteter for børnene og mange søde mennesker i godt humør. I går havde jeg det dejligste besøg af den sødeste veninde og vi smuttede efter frokost på terrassen ind til byen med Kornelia og Leonora. Det var så vanvittigt hyggeligt at gå rundt dernede og vi hyggede os mega meget med slushice og højt humør. Jeg ELSKEr at være heroppe i sommerhuslandet og Hals har så mange hyggelige ting at lave. I dag regner jeg dog med at vi smutter til Hou for at fange krabber, da Hou Havn er helt perfekt til det med en fin badebro og en “skrænt”, hvor der kan samles muslinger til madding.

Om nogle timer kommer Martins familie på besøg og skal være her i dag, hvor vi skal hygge og slappe af. Pigernes faster komme på besøg fra København og pigerne glæder sig helt vanvittigt meget til deres fasters opmærksomhed og hendes dejlige sans for at lege og tale/lytte. Vi skal vist lave hjemmelavede pizzaer til aftensmad, så jeg skal i gang med at have lavet en masse dej, så vi er klar til at smide fyld på, når vi har fået tændt for grillen senere. Jeg elsker at få hjemmelavet pizza, da det er nemt for alle at få lige præcis dén pizza de elsker. Vi har skruet op for fyld, men jeg skal have købt lidt ekstra kylling og parmesanost her i eftermiddag. Nu smutter jeg ind til byen for at kigge efter et par brugte cykler til pigerne som vi kan have til at stå heroppe, så vi kan komme ud i sommerlandet på cykel. Fik jeg sagt at jeg ELSKER at være i sommerhus? God dag til dig!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Kirsten Birgit byder velkommen på bedste vis