87 år – stadig frisk og fantastisk

I weekenden fejrede jeg min kære morfars 87 års fødselsdag. Det var stort. Min morfar hedder Verner og jeg ser op til ham. Han er sej, frisk og ét af de bedste mennesker jeg kender. Han er gift med en ligeså sej kvinde. Min mormor, som bliver 84 til september. Hun er ligeså sej og de er uden tvivl hinandens klipper, store kærlighed og skabt for hinanden.
Indlægget her vil handle om min morfar, da Kornelia i lørdags sagde noget til mig, som gik lige i hjertet på mig. Det fik mig til at huske på at vi skal nyde hinanden mens vi har hinanden!
Kornelias kommentar var børnelogik af første klasse:
“Først er man nyfødt.
Så bliver man en baby.
Og så er man et barn.
Man bliver ung.
Og så voksen.
Så gammel.
Og til sidst bliver man oldefar.

Oldefar er den ældste vi kender, mor.”
Hun har ret. Han er den ældste vi kender. Ikke desto mindre er han frisk som en havørn, hans humor fejler intet og så huske han som en elefant. De små ting, som blev sagt, gjort og leget, da jeg var barn. Og da han selv var barn i en kæmpe søskendeflok, ung under krigen, mødte mormor, blev gift, fik 3 børn, havde egen bagerforretning. Og første gang han mødte alle sine 9 børnebørn og 17 oldebørn. Og hvad jeg laver på mit studie. Hvad Martin laver. Og alt derimellem. Det er stort.
Jeg er lykkelig for at jeg stadig har min mormor og morfar. Jeg sætter pris på dem. Og værdsætter at de samler deres, efterhånden, kæmpe store familie flere gange om året. De kommer på besøg, har altid døren åben for besøg og finder med glæde mad til store og små med kort varsel eller uventet besøg.

87 år er ingen alder, når man er så frisk som min morfar.
I lørdags var det kun Leonora og jeg der kunne komme med til hans fødselsdag, da Kornelia skulle til cirkusfødselsdag hos en veninde fra børnehaven. Martin måtte derfor og blive i Aalborg, så vi skal have fundet en dag i nærmeste fremtid, hvor vi alle fire kan komme op og besøg “olderne”.
Til fødselsdagen blev der selvfølgelig disket op med det helt store frokostbord, kagebord til eftermiddagskaffen og hotdogs med det hele til hurtig aftensmad. Alt var selvfølgelig hjemmelavet af mormor og morfar – bliver igen og igen overrasket over deres overskud!
Jeg hoppede lige direkte i den lækre frokost, så nåede ikke at få billeder af flæskesteg + alt tænkeligt tilbehør, inden det var for sent.
Det var for 7 år siden, til min morfars 80 års fødselsdag i et forsamlingshus i provinsen, at Martin mødte min familie aller første gang, så det er en dejlig nem målestok for mig at huske på, hvor lang tid Martin og jeg har været sammen. Vi havde mødt hinanden et par måneder inden og boede allerede sammen i København, da morfar blev fejret på behørig vis og Martin vist frem.

Hvis du er ligeså heldig som jeg, så husk at nyde det! Kærlighed på et grå tirsdag, sendes hermed ud til alle – unge som gamle! Og hvis du er så heldig som jeg, at du stadig har dine bedsteforældre, så sæt dig ned sammen med dem. Lad dem fortælle om deres barndom, jul i gamle dage, hvordan de blev opdraget, hvordan var det at gå i skole osv. Det er utroligt, hvad de kan huske og hvor meget der er sket fra dengang til nu – jeg elsker når mormor og morfar fortæller.

Lyt, vær nærværende, skab minder og fortæl dem du holder af at du elsker dem!