Familie og kærlighed

Jeg er et familiemenneske – jeg er primært hjemme og jeg værner om min familie. Jeg går op i at min familie har det godt og at vi passer på hinanden og at vi laver ting sammen som en familie. Jeg håber vi skal være sammen for altid med alt hvad fremtiden indebærer. Vi har en travl hverdag lige nu og jeg skal faktisk stadig lige lære at jeg har et barn der går i skole og der er så mange faste ting der skal være på plads og være styr på. Jeg har desværre fundet af at, at jeg ikke er verdens bedste til at jonglere med alle de bolde, men jeg tror heldigvis primært det er Martin og jeg der opdager, når tingene sejler og jeg halter bagud med alle de ting jeg gerne vil og har en forventning, til mig selv, om at nå.

Jeg elsker livet med min familie, mere end noget andet!! Samtidig med at jeg selvfølgelig stadig får følelsen af at være låst på hænder og fødder efter at have fået børn og er i et langt seriøst forhold, hvor jeg får udlængsel til byture, spontanitet, veninderaftener, at sove længe og slippe for madpakker, diskussioner, Ramasjang/DR Ultra, andres vasketøj og faste ugentlige aktiviteter der ikke kun er mine egne. Jeg tror det er meget naturligt at længes efter ting der er udenfor rækkevidde, men jeg er udemærket klar over at græsset ikke er grønnere på den anden side og jeg skal vande græsset her, hvor jeg er. Med de her tre skiderikker kan jeg være mig selv, både med det sure og det søde.

Ansvaret der følger med familielivet er ikke altid sjovt og jeg kan blive så træt af det hele, men jeg kunne samtidig heller ikke leve uden. Jeg kan slet slet ikke forestille mig en hverdag uden min familie og det har jeg heller ikke lyst til. Faktisk heller ikke, selvom de driver mig til vanvid nogle gange. Det er et kæmpe ansvar at have børn, ikke kun alt ansvaret med at lære dem om livet, opdrage dem og forme dem som søde, fornuftige, omsorgsfulde, stærke, modige og kærlige mennesker, men også alle legeaftalerne, tøjvask, lektier, oprydning, sund mad, bad, sportsgrene, nærhed, børnefødselsdage, tøj de vokser ud af før mærket er taget af, madpakker og alt det der imellem. Det praktiske fylder enormt meget i den travle hverdag med børnene omkring én, hvorimod det er alle de store og tunge spørgsmål der dukker op om aftenen inden jeg skal sove. Sådan har jeg hørt flere mødre der har det og jeg tror det er meget normalt. Jeg kan heldigvis dele mine mange tanker og spørgsmål med Martin og vi er står sammen om de her piger. Vi har deres ryg og vi elsker dem lige højt.